Benævnt vinderprøve.
Formål
Formålet med vinderklasser er at tilbyde de bedste stående jagthunde og deres førere et konkurrencemiljø, hvor der dystes om at finde dagens bedste stående jagthund med udgangspunkt i de kvaliteter, der værdsættes i reglerne for kvalitetsprøverne benævnt Åben-/Brugsklasse.
Læs evt. den fulde tekst af ”Markprøvernes formål” her. (Adm.Kap.1)
Prøverne danner basis for udtagelse til DM, se her. (Adm. Retningslinier for DM)
Afvikling/Kategorisering
På denne prøve fældes der fugl.
Ved afvikling af jagtprøver er det skytten/skytterne, der betragtes som jægeren/jægerne, men det er dommeren der afgør, om der må skydes. Dommeren skal være så langt fremme, at denne kan overskue situationen, og den videre afvikling af situationen kan vurderes sikkert. Se instruktion for skytter på markprøver, hvor der fældes fugl her. (Adm. Instrk. Skytter).
Vinderklasse afvikles i to afdelinger adskilt af en pause. Afprøvningen før pausen er en ren kvalitetsbedømmelse. For at kunne fortsætte efter pausen skal hundene have været afprøvet i mindst 2 slip og sammenlagt i mindst 15 minutter. Endvidere skal hundene have været afprøvet på åbent felt.
I pausen voterer dommerne under ordførende dommers ledelse, og inddeler hundene efter deres præstation i en af følgende kategorier:
- Kategori 1: En hund, der i ÅK/BK kunne have opnået en 1. præmie.
- Kategori 2: En hund, der i ÅK/BK kunne have opnået en 2. præmie.
- Kategori 3: En hund, der i ÅK/BK kunne have opnået en 3. præmie.
- IFF: En fejlfri hund uden chance til fugl og, hvis præstation i øvrigt har berettiget den til en 1. præmie i ÅK/BK.
- Udgået: En hund der er færdigbedømt uden mulighed for vinder placering.
Dommerne skal være opmærksomme på, at der blandt Kategori 2 hundene kan være indplaceret én eller flere hunde, som ikke har vist rejsning. Får disse efterfølgende vist rejsning, kan de rykke op i Kategori1. Det gælder også hunde under IFF, hvis de får en godkendt fuglesituation.
I et i øvrigt svagt felt kan ordførende dommer beslutte, at hunde uden fugletagninger kan fortsætte efter pausen.
Dommerne afgør i samråd hvor mange og hvilke hunde, der skal fortsætte efter pausen. Ordførende dommer kan efter eget skøn medtage et antal reserver. Disse hundeførere skal informeres om, at deres hunde er reserver, og kun vil blive afprøvet efter behov.
Forhold mellem antal deltagere og mulige vinderplaceringer ses her. (Adm.Kap.3)
Efter pausen informerer ordførende dommer hundeførere og publikum om, hvilke hunde der skal fortsætte, og hvilken kategori de enkelte hunde er indplaceret i.
Efter pausen anvendes konkurrence bedømmelse.
For afprøvning af hunde efter pausen kræves, at en hund som minimum skal være afprøvet så længe, at dens søg, fart og stil kan bedømmes af det samlede dommerteam.
Endelig placeres foretages på baggrund af dagspræstationen.
Forudsætningen for, at en hund ved prøvens afslutning kan opnå en Vinder placering, er, at hunden på en kvalitetsprøve med samme præstation ville kunne opnå mindst en 3. præmie
Adgangsbetingelser
Efterårets vinderklasser er åben for hunde, har der opnået to 1. præmier åben-/brugsklasse/fuldbrugsprøve eller en kombination heraf. En 1. præmie i åben klasse opnået af en danskejet hund i Sverige, Norge eller Finland på lavland, sidestilles med en dansk 1. præmie åben klasse. Desuden skal hunden have bestået S & A-prøven/JUA-prøven. Resultatet ”bestået”, gælder for efterårets prøvesæson i året for prøvens beståelse, hele det følgende år samt forårets prøvesæson i det derefter følgende år, i alt to efterårssæsoner og to forårssæsoner. Når en hund har bestået S&A prøven/ JUA-prøven 2 gange med to års mellemrum, dog således at JUA prøven kun er tællende en gang som kvalificering, er sidste prøve gældende for resten af hundens levetid. Udenlandske hundefører der ønsker at deltage på dansk vinderklasse skal dokumenter, at deres hunde har kvalificeret sig til hjemlandets vinderklasse. Endvidere skal udenlandske hunde have bestået S&A-prøve/JUA-prøve på lige fod med danske hunde. Kravene til beståede efterskudsprøver kan også opfyldes, hvis hundene i deres hjemland har bestået en prøve, der indeholder de samme krav som svarer til danske prøver.
Inden for samme år kan en hund ikke starte på mere end én af organisationernes (DJ, DKK, FJD) efterårsvinderprøver. Derudover kan hunden starte på en specialklubs efterårsvinderprøve.
Begrænsning af antal starter gælder ikke efterårets vinderprøver efter DM, hvor det er tilladt en hund at starte på én vinderprøve.
Hunden skal inden tilmeldelse være registreret i Dansk Hundestambog i DKK eller tilsvarende FCI-anerkendt stambog. Ejeren og føreren af en tilmeldt hund skal være medlem af den arrangerende organisation/specialklub, medmindre denne dispenserer herfra.
For at deltage på prøve skal en hund være vaccineret mod hundesyge og parvovirus. Vaccinationen skal være foretaget senest 14 dage før prøvedatoen. For hunde op til 24 måneder gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at vaccinationen højst må være 4 år gammel. Dokumentation for vaccinationen medbringes. Udenlandske hunde skal være rabiesvaccinerede iht. den til enhver tid gældende danske lovgivning. Hundens stambogscertifikat og ejerforholdsattest skal medbringes og forevises på forlangende.
Følgende hunde er udelukkede fra at deltage:
a) Kastrerede hanhunde og hanhunde med abnormt udviklede og fejlagtigt placerede testikler
b) Drægtige tæver 35 dage/5 uger efter 1. parring og tæver med hvalpe under otte uger
c) Løbske tæver
Bedømmelsesgrundlag
Dommeren skal lægge særlig vægt på hundens jagtlyst, søgsmønsteret, dens evne til at finde og tage stand for vildt, fart, stil og apportering. I den samlede vurdering indgår endvidere rejsning af fugl, opførsel over for lettende fugle, over for hårvildt og ved skud, sekundering, lydighed, udholdenhed, vilje til samarbejde/kontakt med føreren og dressur i almindelighed. Hundens stil må kun tillægges en vis betydning.
Helhedsindtrykket skal være bestemmende for resultatet. Tilfældigt begåede fejl bør ikke tillægges for stor betydning for bedømmelse af hundens dagspræstation.
- Søget
Prøven skal tilrettelægges således, at hundene så vidt muligt afprøves i god vind og i mindst ét slip i modvind.
Søget skal være energisk, udholdende, arealdækkende og bør anlægges under hensyntagen til vind og terræn i en i forhold hertil passende fart. Intet fuglevildt bør forbigås på det anviste terræn. I åbent terræn skal søget forgå i galop. Søgets tilrettelæggelse skal vurderes nøje, og det korrekt anlagte søg bør vægtes højt. Det dårlige søg – hvad enten der er tale om et alt for åbent søg, søg lagt bag føreren, eller stiksøg – bedømmes strengt. Selv om hundens øvrige kvaliteter er helt i top, kan en hund med et dårligt søg ikke tildeles 1. præmie, uanset fugletagninger.
Stiksøgeren, der opnår stand langt fremme, får som udgangspunkt lov til at blive stående, indtil dommeren, føreren, makkerhunden og dennes fører når op i nærheden af den stående hund, så makkerhunden, der stadig er i søg, enten kan få mulighed for at vise sekundering eller blive dækket af. Det pointeres imidlertid, at det i det konkrete tilfælde er dommerens afgørelse, om stiksøgerens stand skal afvikles som just beskrevet, om den skal afvikles straks, eller om stiksøgeren skal trækkes væk fra sin stand og kobles. Stand udenfor anvist terræn accepteres ikke.
- Stil og aktion
En god stil omfatter en elegant galop med tilpasset hovedføring, livlige halebevægelser og stående, stram stand. Liggende stand er uønsket. I sin kritik vil dommeren bruge en af følgende karakterer i sin beskrivelse af stilen:
- Fortrinlig: Alt i orden
- Smuk: Alt i orden med få undtagelser, som beskrives.
- God: De enkelte dele skal beskrives.
- Acceptabel: De enkelte dele beskrives.
I den samlede bedømmelse tillægges stilen kun en vis betydning.
- Letførlighed
Hunden skal føres uden vedholdende, højlydte kommandoord eller fløjtesignaler. Den skal holde god kontakt med føreren og villigt adlyde dennes tegn og signaler.
- Fuglebehandling
Stand
En hund skal selvstændigt tage stand, og må fx ikke fløjtes i stand. Stand kan meldes af føreren, men det er dommeren, der afgør standens værdi. Hunden skal ”sætte” fuglen, tage stand og holde standen, indtil føreren efter dommerens tilladelse giver den ordre til at rejse fuglen.
Rejsning
På kommando skal hunden villigt, selvstændigt og præcist rejse sin fugl. Træg rejsning skal bedømmes strengt. Dommerens opmærksomhed vil i høj grad være rettet mod hundens måde at rejse sin fugl på. Villig rejsning betyder, at hunden går villigt frem på ordre, og at fuglen rejses uden nogen hjælp fra føreren. Råben, klappen i hænderne og stampen i jorden o.l. skal i alle klasser bedømmes strengt.
Præcis rejsning betyder, at hunden går direkte på fuglen, men dommeren må være opmærksom på, at hunden i skrub og især i roer og lignende jorddækkende afgrøder skal have en vis margin m.h.t. præcision. Det kan være umuligt for dommeren at se, om hunden følger korrekt op, hvilket godt kan være tilfældet, selvom fuglen fx letter et par meter til siden.
I de situationer, hvor fuglen letter, uden at hunden har vist rejsning kan dommeren skønne, at der foreligger en jagtbar situation og befale afgivelse af skud. Hvis fuglen fældes, og efterfølgende apportering er korrekt, kan en sådan situation højest række til en 2. præmie/Kategori 2.
Undertiden sker det, at en fugl ikke vil lette, når hunden på rejseordre går frem. Hunden gør så dét, der forventes af den, den tager fuglen og bringer den til føreren. I dette tilfælde lader dommeren hundeføreren lægge hunden af, kaste en fugl samtidig med skudafgivelse, med efterfølgende apportering. En sådan situation er fuld tællende.
Ro i opflugt og skud
I opflugt og skud skal hunden forholde sig rolig. Ro i opflugt og skud kan påvirkes af, hvor hårdt hunden rejser sin fugl. Dommeren skal være opmærksom på, om hunden vil prelle, eller om den blot bruger et par skridt til at komme i ro.
Under en hunds stand, avancering, rejsning, når fuglen letter og under skudafgivelse, skal føreren holde sig bag hunden og må ikke berøre den.
- Sekundering
Sekundering skal vises såfremt situationen kræver det, diskret støtte tilladt, men hunden må ikke uden dommerens tilladelse holdes eller kobles. Det skal bemærkes, at dommeren skal diskvalificere en hund, der stjæler eller groft forstyrrer makkers stand.
- Apportering
På førerens kommando skal hunden sikkert og hurtigt finde såret eller dødt fuglevildt, bringe det ubeskadiget med et godt greb og siddende aflevere på kommando til førerens hånd.
Når skytterne har skudt til en fugl, vil dommeren straks evaluere situationen, og konkludere et af følgende scenarier:
- Fuglen er fældet, og hvis ro i opflugt og skud give tilladelse til apportering.
- Fuglen er ramt/anskudt, men ikke fældet, og alt efter karakteren af anskydningen beslutte:
- Situationen er prøverelevant give tilladelse til apportering
- Situationen ikke er prøverelevant, og efterfølgende overlade eftersøgningen til prøvelederen
- Forbiskud eller skud i luften betinget sikkerhed.
Har en hund hund pga. forbiskud, eller ved skud i luften, ikke haft mulighed for vise apportering, skal den gives en chance derved, at der senere under prøven udkastes en fugl samtidig med skudafgivelse.
Føreren må ikke flytte sig fra det sted, hvor apportordren bliver givet. I de tilfælde, hvor fuglen anskydes, fx bliver vinge- eller stangskudt, kan dommeren omgående give tilladelse til apportering. Falder fuglen i uoverskueligt terræn eller langt ude, kan dommeren give føreren tilladelse til at gå med hunden og støtte den i apporteringsarbejdet. Hvis en hund ikke apporterer den fugl, som dommeren har beordret apporteret, kan den ikke præmieres. Det er vigtigt, at hunden viser apportsøg. Hvis hunden under sit apportsøg får stand for en uskadt fugl, må denne ikke skydes, og situationen tæller ikke positivt – omvendt tæller ej heller en stødning negativt. Det bemærkes, at bedømmelsen af hundens opførsel i øvrigt ikke er suspenderet under apportsøg.
Under apportering skal makkerhunden ubetinget være i ro, fx dækket af eller på dommerens ordre koblet. En hund, der stadig er under afprøvning, kan ikke sættes til at apportere en anden hunds fugl.
- Knaldapport
Ved knaldapport forstås, at hunden efter at have rejst fugl er i ro, men starter apporteringen uden kommando ved skudafgivelse. Knaldapport medfører, at en hund højst kan opnå 2. præmie/kategori 2.
Spontan apportering af skeletdele eller skadet/dødfundet vildt er positivt og bør bemærkes.
- Færdigbedømt
Hundenes prøvetid kan variere. Dommeren skal tilstræbe, at en hund får mulighed for at vise, hvad den kan præstere. Dommeren afgør, hvornår en hund er færdigbedømt. Afprøvningen af en hund bør stoppes, når hunden ikke længere kan opnå præmiering eller ikke yderligere kan forbedre sin præmiegrad, uanset hvad den senere måtte præstere.
Præmiering/Placering
For at kunne præmieres/kategoriseres skal hunden have vist selvstændig stand førende til, en efter dommerens skøn, jagtbar situation for skytten/skytterne, som skal have afgivet skud over hunden. Situationen skal være afsluttet med apportering. Kun stand for agerhøne, fasan og skovsneppe kan indgå i præmieringen/kategoriseringen, men stand for andet vildt vurderes positivt. Helhedsindtrykket skal være bestemmende for resultatet. Tilfældigt begåede fejl bør ikke tillægges for stor betydning.
En hund, der er placeret som vinder, kan tildeles CK såfremt dens dagspræstation opfylder kravet til en 1. præmie i åben- eller brugsklasse.
1. vinderen kan også tildeles CACT, såfremt den er af betydelig format og har udført en fejlfri dagspræstation. 2. vinderen kan også tildeles ReserveCACT, såfremt den opfylder de samme betingelser.
På internationale vinderprøver kan 1. vinder tildeles CACIT, såfremt den er af et betydeligt format og har udført en fejlfri dagspræstation. 2. vinder kan tildeles Reserve-CACIT, såfremt den opfylder samme betingelser.
Vedr. Championater se her. (Adm.Kap.4)
Praktiske bestemmelser i marken
Det er dommerens ansvar – i samarbejde med terrænlederen – at det disponible terræn udnyttes bedst muligt. For hvert slip angives for hundeførerne søgets retning og grænser. Dommeren skal pålægge førerne ikke at gå for hurtigt frem i terrænet og at de skal holde kontakt med dommeren.
Hundene skal afprøves parvis. Lodtrækningsnumrene angiver startrækkefølgen i 1. slip. Rækkefølgen må kun brydes af tvingende grunde f.eks. dobbeltføring. I så tilfælde udtages hunden med næste lodtrækningsnummer. Når alle hunde har været afprøvet, kan dommeren uden hensyn til startrækkefølgen foretage supplerende afprøvning, indtil alle hunde er færdigbedømt.
For hunde, der er til afprøvning, kan dommeren forlange ethvert halsbånd, som skønnes at have en dressurmæssig effekt, aftaget. Føreren kan forlange, at hans/hendes hund må bære et smalt ”rendehalsbånd” i metal eller læder forsynet med hundetegn eller tilsvarende identifikation. Dommeren og hundeføreren kan aftale, at en hund skal bære et farvet markeringshalsbånd, for at dommeren kan skelne to hunde i slip fra hinanden.
Det er tilladt hunde under afprøvning at bære et etlags markeringsdækken, defineret ved at være dækkende fra midt på halsen og ned før hofterne, samt på siden ned til, hvor ribbenene slutter. Dommeren kan forlange et markeringsdækken taget af.
Hundeførere må ikke bære stok, dressurpisk eller lign. Dog kan dommeren tillade dårligt gående hundeførere at bruge stok, men i så fald skal denne anvendes, så hundene ikke påvirkes eller generes.
Afstraffelse af hunde må ikke finde sted under prøven.
Dommeren kan undtagelsesvis tillade, at en hund under prøven skifter fører.
En hund må ikke trækkes tilbage fra prøven uden tilladelse fra dommeren, som i kritikken skal anføre årsagen hertil.
Når en hund har stand, skal makkerhunden være løs og må ikke kobles, før dommeren giver tilladelse hertil.
Ved koblingsordre skal hundene kaldes ind. Bedømmelsen er først afsluttet, når en hund er koblet.
Hvis en hund forsvinder fra det anviste terræn, mens den afprøves, bør makkerhunden kun afprøves alene i kort tid. En hund, der forsvinder fra anvist terræn, kan eventuelt efter dommerens skøn afprøves senere.
Føreren
Det forventes, at man som prøvedeltager opfører sig korrekt; herunder følger prøvelederens, dommerens og terrænlederens anvisninger. Hvis en prøvedeltager overtræder gældende regler og ordensforskrifter, modarbejder den prøvearrangerende organisations eller specialklubs interesser eller optræder utilbørligt, kan prøvelederen bortvise den pågældende fra prøven. Indberetning skal ske inden otte dage til organisationen/specialklubben, som beslutter, om sagen bør indbringes for DJU.
DJU kan nægte en dansk eller udenlandsk hundefører at stille på prøver arrangeret af DJU, organisationer, som DJU samarbejder med, eller af samarbejdende special-klubber, såfremt den pågældende i et andet land er blevet udelukket fra deltagelse i prøver der. En sådan udelukkelse fra prøver her i landet kan ikke ske for et længere tidsrum end fastsat i den udenlandske afgørelse.
For skader forvoldt af hunde har ejeren/føreren ansvar i henhold til den almindelige lovgivning. Hunde, der deltager på prøver, skal derfor være behørigt ansvarsforsikrede.
En fører skal udelukkes fra prøven:
- hvis givne anvisninger under prøveforløbet ikke efterkommes.
En fører kan udelukkes fra prøven:
- hvis føreren trods henstilling fra dommeren fortsætter overdreven brug af fløjte og tilråb, samt anden utilbørlig optræden.
En bortvist deltager fortaber tilmeldingsgebyret.
Dommeren
Inden for rammerne af DJU’s Regelsæt dømmer dommeren efter sit frie skøn.
Dommerens afgørelse er endelig og inappellabel.
Dommeren bestemmer prøvetidens længde for den enkelte hund.
Efter første slip gives en kort mundtlig kritik.
Dommeren afgør om skud skal afgives.
Dommeren skal diskvalificere en hund:
- hvis den viser udpræget mangel på jagtlyst, er skudræd, vildtsky, udpræget nervøs.
- hvis den er aggressiv over for andre hunde eller mennesker. I så tilfælde skal dette noteres på præmielisten.
- hvis den forfølger og angriber husdyr. Tages et husdyr fx i rejsningen (hunden har fået ordre til at gå frem) eller under lignende uafvendelige forhold, bør hunden dog ikke diskvalificeres.
- hvis den søger med vedvarende halsen, og hvis den viser vedvarende halesøg.
- hvis føreren ikke holder sig bag hunden eller berører hunden under afvikling af en situation.
- En hund, der nægter at rejse sin fugl.
Dommeren kan diskvalificere en hund:
- hvis den ikke respekterer kommando eller fløjte.
- hvis hunden gentagne gange stiksøger.
- i andre tilfælde efter dommerens skøn.
Vil du vide mere om dommerhvervet se her. (Adm.Kap.6)
Prøveleder
Organisationerne eller specialklubberne udpeger en prøveleder, som er prøvens øverste administrative myndighed, og eventuelle uklarheder omkring prøven skal afklares med denne. Vil du vide mere om prøvelederens opgaver se her. (Adm.Kap.5)
Ønsker en prøvedeltager at klage over en prøves afvikling eller bedømmelse, skal vedkommende på prøvedagen og inden prøven forlades indgive en skriftlig klage med en kort angivelse af klagens indhold til prøvelederen. Prøvelederen indsender senest dagen efter prøven den skriftlige klage til DJU. Senest 8 dage efter prøven skal klageren indbetale et af DJU fastsat gebyr til DJU’s sekretariat, ellers afvises klagen. Klageren har i samme tidsrum mulighed for at sende en uddybning af klagen til DJU’s sekretariat. Det skal understreges, at prøvelederen under selve prøven har beføjelse til at foretage en mere uformel form for klagebehandling dvs. bilæggelse af stridigheder. Prøvelederen kan bortvise en deltager fra prøven, hvis ordensreglerne overtrædes, eller den arrangerende organisations interesser modarbejdes. I tilfælde af bortvisning skal prøvelederen foretage indberetning til den arrangerende organisation. Prøvelederen har ikke en selvstændig bemyndigelse til at bringe egentlige sanktioner i anvendelse, bortset fra som ovenfor nævnt adgangen til at bortvise en prøvedeltager. Bemyndigelse hertil har alene DJU.
Før indgivelsen af en klage bør man orientere sig omkring:
- Kapitel 2. Administrative bestemmelser her (Adm.Kap.2)
- DJU’s sanktioner og procedureregler i disciplinærsager her.