FMR

Her kan du finde Fælles Markprøveregler, lige til at downloade og printe ud.

Klik her

Markprøve, brugsklasse, engelske racer

Markprøve, brugsklasse, engelske racer
Benævnt brugsprøve.

Formål

At fastslå den færdigafrettede hunds effektivitet ifb.m. markjagt på agerhøns, fasaner og skovsnepper. Læs evt. den fulde tekst af ”Markprøvernes formål” her. (Adm.Kap.1)

Afvikling

På denne prøve fældes der fugl.
Ved afvikling af jagtprøver er det skytten/skytterne der betragtes som jægeren/jægerne, men det er dommeren der afgør om der må skydes. Det er en selvfølge, at dommeren skal være så langt fremme, at denne kan overskue situationen og den videre afvikling af situationen kan vurderes sikkert. Se instruktion for skytter på markprøver, hvor der fældes fugl her. (Adm. Instruktion for skytter ..)

Adgangsbetingelser

Denne prøve er åben for hunde, der på prøvedagen er fyldt 10 måneder. Desuden skal hunden have bestået DJU’s apporteringsprøve eller JUA prøven.
Udenlandske hundefører der ønsker at deltage på dansk brugsklasse skal have bestået DJU’s apporteringsprøve eller JUA-prøven på lige fod med danske hunde. Kravene til beståede efterskudsprøver kan også opfyldes, hvis hundene i deres hjemland har bestået en prøve, der kræves der for at kunne stille på en prøve med fældning af fugl.
Hunden skal inden tilmeldelse være registreret i Dansk Hundestambog i DKK eller tilsvarende FCI-anerkendt stambog. Hunde, der har tre 1. præmier i brugsklasse, kan ikke mere starte i denne klasse, dog med den undtagelse, at specialklubberne har mulighed for at søge dispensation, hvilket så vil være indeholdt i invitationen.
Ejeren og føreren af en tilmeldt hund skal være medlem af den arrangerende organisation/specialklub, medmindre denne dispenserer herfra.
Vaccinationen skal være foretaget senest 14 dage før prøvedatoen. For hunde op til 24 måneder gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at vaccinationen højst må være 4 år gammel. Dokumentation for vaccinationen medbringes. Udenlandske hunde skal være rabiesvaccinerede iht. den til enhver tid gældende danske lovgivning. Hundens stambogscertifikat og ejerforholdsattest skal medbringes og forevises på forlangende.

Følgende hunde er udelukkede fra at deltage:

  1. Kastrerede hanhunde og hanhunde med abnormt udviklede og fejlagtigt placerede testikler
  2. Drægtige tæver 35 dage/5 uger efter 1. parring og tæver med hvalpe under otte uger
  3. Løbske tæver

Bedømmelsesgrundlag

Dommeren vil lægge særlig vægt på hundens jagtlyst, søgsmønsteret, dens evne til at finde og tage stand for vildt, fart, stil og apportering. I den samlede vurdering indgår endvidere rejsning af fugl, opførsel over for lettende fugle, over for hårvildt og ved skud, sekundering, lydighed, udholdenhed, vilje til samarbejde/kontakt med føreren og dressur i almindelighed. Helhedsindtrykket skal være bestemmende for resultatet. Tilfældigt begåede fejl bør ikke tillægges for stor betydning for bedømmelse af hundens dagspræstation.

- Søget
Prøven skal tilrettelægges således, at hundene så vidt muligt afprøves i god vind og i mindst ét slip i modvind.
Søget skal være energisk, udholdende, og arealdækkende og bør anlægges under hensyntagen til vind og terræn i en i forhold hertil passende fart. Intet fuglevildt bør forbigås på det anviste terræn. I åbent terræn skal søget forgå i galop.
Søgets tilrettelæggelse skal vurderes nøje, og det korrekt anlagte søg bør vægtes højt. Det dårlige søg – hvad enten der er tale om et alt for åbent søg, søg lagt bag føreren, eller stiksøg – bedømmes strengt. Selv om hundens øvrige kvaliteter er helt i top, kan en hund med et dårligt søg ikke tildeles 1. præmie, uanset fugletagninger.
Stiksøgeren, der opnår stand langt fremme, får som udgangspunkt lov til at blive stående, indtil dommeren, føreren, makkerhunden og dennes fører når op i nærheden af den stående hund, så makkerhunden, der stadig er i søg, enten kan få mulighed for at vise sekundering eller blive dækket af. Det pointeres imidlertid, at det i det konkrete tilfælde er dommerens afgørelse, om stiksøgerens stand skal afvikles som just beskrevet, om den skal afvikles straks, eller om stiksøgeren skal trækkes væk fra sin stand og kobles. Stand udenfor anvist terræn accepteres ikke.

- Stil og aktion
En god stil omfatter en elegant galop med tilpasset hovedføring, livlige halebevægelser og stående, stram stand. Liggende stand er uønsket. I sin kritik vil dommeren bruge en af følgende karakterer i sin beskrivelse af stilen:

  • Fortrinlig: Alt i orden
  • Smuk: Alt i orden med få undtagelser, som beskrives.
  • God: De enkelte dele skal beskrives.
  • Acceptabel: De enkelte dele beskrives, og det skal være præmienedsættende for de engelske racer. 

- Letførlighed
Hunden skal føres uden vedholdende, højlydte kommandoord eller fløjtesignaler. Den skal holde god kontakt med føreren og villigt adlyde dennes tegn og signaler.

- Fuglebehandling

Stand

En hund skal selvstændigt tage stand, og må fx ikke fløjtes i stand. Stand kan meldes af føreren, men det er dommeren, der afgør standens værdi. Hunden skal ”sætte” fuglen, tage stand og holde standen, indtil føreren efter dommerens tilladelse giver den ordre til at rejse fuglen.

Rejsning

På kommando skal hunden villigt, selvstændigt og præcist rejse sin fugl. Træg rejsning skal bedømmes strengt. Dommerens opmærksomhed vil i høj grad være rettet mod hundens måde at rejse sin fugl på. Villig rejsning betyder, at hunden går villigt frem på ordre, og at fuglen rejses uden nogen hjælp fra føreren. Råben, klappen i hænderne og stampen i jorden o.l. skal i alle klasser bedømmes strengt.
Præcis rejsning betyder, at hunden går direkte på fuglen, men dommeren må være opmærksom på, at hunden i skrub og især i roer og lignende jorddækkende afgrøder skal have en vis margin m.h.t. præcision. Det kan være umuligt for dommeren at se, om hunden følger korrekt op, hvilket godt kan være tilfældet, selvom fuglen fx letter et par meter til siden.
I de situationer, hvor fuglen letter, uden at hunden har vist rejsning kan dommeren skønne, at der foreligger en jagtbar situation og befale afgivelse af skud. Hvis fuglen fældes, og efterfølgende apportering er korrekt, kan en sådan situation række til en 2. præmie. Undertiden sker det, at en fugl ikke vil lette, når hunden på rejseordre går frem. Hunden gør så dét, der forventes af den, den tager fuglen og bringer den til føreren.
I dette tilfælde lader dommeren hundeføreren lægge hunden af, og kaste en fugl samtidig med skudafgivelse. Med efterfølgende korrekt apportering er en sådan situation fuld tællende.

Ro i opflugt og skud

I opflugt og skud skal hunden forholde sig rolig. Ro i opflugt og skud kan påvirkes af, hvor hårdt hunden rejser sin fugl. Dommeren vil være opmærksom på, om hunden vil prelle, eller om den blot bruger et par skridt til at komme i ro.
Under en hunds stand, avancering, rejsning, når fuglen letter og under skudafgivelse, skal føreren holde sig bag hunden og må ikke berøre den.

- Sekundering
I brugsklasse skal sekundering vises, såfremt situationen kræver det. Sekundering på førerens ordre kan accepteres, men spontan sekundering er et plus. Det skal her bemærkes, at dommeren skal diskvalificere en hund, der stjæler eller groft forstyrrer makkers stand.

- Apportering
På førerens kommando skal hunden sikkert og hurtigt finde såret eller dødt fuglevildt og bringe det ubeskadiget med et godt greb, og siddende eller stående aflevere på kommando til førerens hånd.
Når skytterne har skudt til en fugl, vil dommeren straks evaluere situationen, og konkludere et af følgende scenarier:

  • Fuglen er fældet, og, hvis ro i opflugt og skud, give tilladelse til apportering
  • Fuglen er ramt/anskudt, men ikke fældet, og alt efter karakteren af anskydningen beslutte:
    • Situationen er prøverelevant give tilladelse til apportering
    • Situationen ikke er prøverelevant, og efterfølgende overlade eftersøgningen til prøvelederen
  • Forbiskud eller skud i luften betinget sikkerhed

Har en hund  p.g.a. forbiskud, eller ved skud i luften, ikke haft mulighed for vise apportering, skal den gives en chance derved, at der senere under prøven udkastes en fugl samtidig med skudafgivelse.
Føreren må ikke flytte sig fra det sted, hvor apportordren bliver givet. I de tilfælde, hvor fuglen anskydes, fx bliver vinge- eller stangskudt, kan dommeren omgående give tilladelse til apportering. Falder fuglen i uoverskueligt terræn eller langt ude, kan dommeren give føreren tilladelse til at gå med hunden og støtte den i apporteringsarbejdet. Hvis en hund ikke apporterer den fugl, som dommeren har beordret apporteret, kan den ikke præmieres.
Det er vigtigt, at hunden viser apportsøg. Hvis hunden under sit apportsøg får stand for en uskadt fugl, må denne ikke skydes, og situationen tæller ikke positivt – omvendt tæller ej heller en stødning negativt. Det bemærkes, at bedømmelsen af hundens opførsel i øvrigt ikke er suspenderet under apportsøg.
 Under apportering skal makkerhunden ubetinget være i ro, fx dækket af eller på dommerens ordre koblet. En hund, der stadig er under afprøvning, kan ikke sættes til at apportere en anden hunds fugl.

Knaldapport

Ved knaldapport forstås, at hunden efter at have rejst fugl er i ro, men starter apporteringen ved skudafgivelse uden kommando.
 Knaldapport medfører, at en hund højst kan opnå 2. præmie.
 Spontan apportering af skeletdele eller skadet/dødfundet vildt er positivt og bør bemærkes.

- Færdigbedømt

Hundenes prøvetid kan variere. Dommeren vil tilstræbe, at en hund får mulighed for at vise, hvad den kan præstere. Dommeren afgør, hvornår en hund er færdigbedømt. Afprøvningen af en hund bør stoppes, når hunden ikke længere kan opnå præmiering eller ikke yderligere kan forbedre sin præmiegrad, uanset hvad den senere måtte præstere.

Præmiering

I brugsklasse anvendes kvalitetsbedømmelse: ”1. præmie”, ”2. præmie”, ”3. præmie” og ”ingen præmie”. En hund, der ikke har haft chance for fugl, og hvis præstation i øvrigt har berettiget en 1. præmie, tildeles betegnelsen ”ikke for fugl” (IFF).
For at kunne præmieres, skal hunden have vist selvstændig stand førende til, en efter dommerens skøn, jagtbar situation for skytten/skytterne, afgivet skud over hunden, samt vist apportering. Kun stand for agerhøne, fasan og skovsneppe kan indgå i præmieringen, men stand for andet vildt vurderes positivt. Desuden skal hunden have vist acceptabelt søg, fart, stil og samarbejde med føreren. Tilfældigt begåede fejl bør ikke tillægges for stor betydning.

1. præmie kan tildeles en hund, der har ydet en i princippet fejlfri præstation, vist ønsket kvalitet på de anførte discipliner, samt stilmæssigt bedømt min. God

  • min. 2 slip, og min. 1 slip af ca. 20 minutters varighed,
  • være afprøvet på åben mark
  • have vist selvstændig stand førende til, en efter dommerens skøn, jagtbar situation 
  • vist rejsning af fugl på kommando
  • Arbejdet har stor jagtlig værdi.

2. præmie tildeles den hund, der på enkelte discipliner har udvist mangler. Arbejdet har god jagtlig værdi.

3. præmie tildeles en hund der på flere punkter har udvist mangler. Arbejdet har nogen jagtlig værdi.

Vedr. championater se her (Adm.Kap.4).

Praktiske bestemmelser i marken

Det er dommerens ansvar – i samarbejde med terrænlederen – at det disponible terræn udnyttes bedst muligt. For hvert slip angives for hundeførerne søgets retning og grænser. Dommeren skal pålægge førerne ikke at gå for hurtigt frem i terrænet og at de skal holde kontakt med dommeren.
Hundene skal afprøves parvis. Kontinentale og engelske hunde må ikke danne par. Lodtrækningsnumrene angiver startrækkefølgen i 1. slip. Rækkefølgen må kun brydes af tvingende grunde f.eks. dobbeltføring. I så tilfælde udtages hunden med næste lodtrækningsnummer. Når alle hunde har været afprøvet, kan dommeren uden hensyn til startrækkefølgen foretage supplerende afprøvning, indtil alle hunde er færdigbedømt.
For hunde, der er til afprøvning, kan dommeren forlange ethvert halsbånd, som skønnes at have en dressurmæssig effekt, aftaget. Føreren kan forlange, at hans/hendes hund må bære et smalt ”rendehalsbånd” i metal eller læder forsynet med hundetegn eller tilsvarende identifikation. Dommeren og hundeføreren kan aftale, at en hund skal bære et farvet markeringshalsbånd, for at dommeren kan skelne to hunde i slip fra hinanden.
Det er tilladt hunde under afprøvning at bære et etlags markeringsdækken, defineret ved at være dækkende fra midt på halsen og ned før hofterne, samt på siden ned til, hvor ribbenene slutter. Dommeren kan forlange et markeringsdækken taget af.
Hundeførere må ikke bære stok, dressurpisk eller lign. Dog kan dommeren tillade dårligt gående hundeførere at bruge stok, men i så fald skal denne anvendes, så hundene ikke påvirkes eller generes.
Afstraffelse af hunde må ikke finde sted under prøven.
Dommeren kan undtagelsesvis tillade, at en hund under prøven skifter fører.
En hund må ikke trækkes tilbage fra prøven uden tilladelse fra dommeren, som i kritikken skal anføre årsagen hertil.
Når en hund har stand, skal makkerhunden være løs og må ikke kobles, før dommeren giver tilladelse hertil.
Ved koblingsordre skal hundene kaldes ind. Bedømmelsen er først afsluttet, når en hund er koblet.
Hvis en hund forsvinder fra det anviste terræn, mens den afprøves, bør makkerhunden kun afprøves alene i kort tid. En hund, der forsvinder fra anvist terræn, kan eventuelt efter dommerens skøn afprøves senere.

Føreren

Det forventes, at man som prøvedeltager opfører sig korrekt; herunder følger prøvelederens, dommerens og terrænlederens anvisninger. Hvis en prøvedeltager overtræder gældende regler og ordensforskrifter, modarbejder den prøvearrangerende organisations eller specialklubs interesser eller optræder utilbørligt, kan prøvelederen bortvise den pågældende fra prøven. Indberetning skal ske inden otte dage til organisationen/specialklubben, som beslutter, om sagen bør indbringes for DJU.
DJU kan nægte en dansk eller udenlandsk hundefører at stille på prøver arrangeret af DJU, organisationer, som DJU samarbejder med, eller af samarbejdende special-klubber, såfremt den pågældende i et andet land er blevet udelukket fra deltagelse i prøver der. En sådan udelukkelse fra prøver her i landet kan ikke ske for et længere tidsrum end fastsat i den udenlandske afgørelse. 
For skader forvoldt af hunde har ejeren/føreren ansvar i henhold til den almindelige lovgivning. Hunde, der deltager på prøver, skal derfor være behørigt ansvarsforsikrede.

En fører skal udelukkes fra prøven:

  • hvis givne anvisninger under prøveforløbet ikke efterkommes.

En fører kan udelukkes fra prøven:

  • hvis føreren trods henstilling fra dommeren fortsætter overdreven brug af fløjte og tilråb, samt anden utilbørlig optræden.
  • En bortvist deltager fortaber tilmeldingsgebyret.

Dommeren

Inden for rammerne af DJU’s Regelsæt dømmer dommeren efter sit frie skøn.
Dommerens afgørelse er endelig og inappellabel.
Dommeren bestemmer prøvetidens længde for den enkelte hund.
Efter første slip gives en kort mundtlig kritik.
Dommeren afgør om skud skal afgives.

Dommeren skal diskvalificere en hund:

  • hvis den viser udpræget mangel på jagtlyst, er skudræd, vildtsky, udpræget nervøs.
  • hvis den er aggressiv over for andre hunde eller mennesker. I så tilfælde skal dette noteres på præmielisten.
  • hvis den forfølger og angriber husdyr. Tages et husdyr fx i rejsningen (hunden har fået ordre til at gå frem) eller under lignende uafvendelige forhold, bør hunden dog ikke diskvalificeres.
  • hvis den søger med vedvarende halsen, og hvis den viser vedvarende halesøg.
  • hvis føreren ikke holder sig bag hunden eller berører hunden under afvikling af en situation.  - En hund, der nægter at rejse sin fugl.

Dommeren kan diskvalificere en hund:

  • hvis den ikke respekterer kommando eller fløjte.
  • hvis hunden gentagne gange stiksøger.
  • i andre tilfælde efter dommerens skøn.

Vil du vide mere om dommerhvervet se her. (Adm.Kap.6)

Prøveleder

Organisationerne eller specialklubberne udpeger en prøveleder, som er prøvens øverste administrative myndighed, og eventuelle uklarheder omkring prøven skal afklares med denne. Vil du vide mere om prøvelederens opgaver se her. (Adm.Kap.5)
Ønsker en prøvedeltager at klage over en prøves afvikling eller bedømmelse, skal vedkommende på prøvedagen og inden prøven forlades indgive en skriftlig klage med en kort angivelse af klagens indhold til prøvelederen. Prøvelederen indsender senest dagen efter prøven den skriftlige klage til DJU. Senest 8 dage efter prøven skal klageren indbetale et af DJU fastsat gebyr til DJU’s sekretariat, ellers afvises klagen. Klageren har i samme tidsrum mulighed for at sende en uddybning af klagen til DJU’s sekretariat. Det skal understreges, at prøvelederen under selve prøven har beføjelse til at foretage en mere uformel form for klagebehandling dvs. bilæggelse af stridigheder. Prøvelederen kan bortvise en deltager fra prøven, hvis ordensreglerne overtrædes, eller den arrangerende organisations interesser modarbejdes. I tilfælde af bortvisning skal prøvelederen foretage indberetning til den arrangerende organisation. Prøvelederen har ikke en selvstændig bemyndigelse til at bringe egentlige sanktioner i anvendelse, bortset fra som ovenfor nævnt adgangen til at bortvise en prøvedeltager. Bemyndigelse hertil har alene DJU.

Før indgivelsen af en klage bør man orientere sig omkring:

- Kapitel 2. Administrative bestemmelser her (Adm.Kap.2)
- DJU’s sanktioner og procedureregler i disciplinærsager her.

 

© 2019 DJURegler.dk.