FMR

Her kan du finde Fælles Markprøveregler, lige til at downloade og printe ud.

Klik her

Markprøve, åben klasse, kontinentale racer

Markprøve, åben klasse, kontinentale racer

Formål

At fastslå den færdigafrettede hunds effektivitet i forbindelse med markjagt på agerhøns, fasaner og skovsnepper. Endvidere at beskrive hundens stil og aktion. Læs evt. den fulde tekst af ”Markprøvernes formål” her. (Adm.Kap.1)

Afvikling

På førskudsprøver er det hundeføreren, der betragtes som jægeren, uagtet skuddet afgives af dommeren. Dommeren skal være i en sådan position, at han/hun kan overskue situationen, dvs. at skud skal afgives inden for en sådan afstand, at hundens reaktion på skud og den videre afvikling af situationen kan vurderes sikkert.

Adgangsbetingelser

Prøven er åben for hunde, der på prøvedagen er min. 10 måneder. Hunden skal inden tilmeldelse være registreret i Dansk Hundestambog i DKK eller tilsvarende FCI-anerkendt stambog. Hunde, der har tre 1. præmier i åbenklasse, kan ikke mere starte i denne klasse, dog med den undtagelse, at specialklubberne har mulighed for at søge dispensation, hvilket så vil fremgå af invitationen.
Ejeren og føreren af en tilmeldt hund skal være medlem af den arrangerende organisation/specialklub, medmindre denne dispenserer herfra.
For at deltage på prøve skal en hund være vaccineret mod hundesyge og parvovirus. Vaccinationen skal være foretaget senest 14 dage før prøvedatoen. For hunde op til 24 måneder gælder, at vaccinationen højst må være 1 år gammel. For øvrige gælder, at vaccinationen højst må være 4 år gammel. Dokumentation for vaccinationen medbringes. Udenlandske hunde skal være rabiesvaccinerede iht. den til enhver tid gældende danske lovgivning. Hundens stambogscertifikat og ejerforholdsattest skal medbringes og forevises på forlangende.

Følgende hunde er udelukkede fra at deltage:

a) Kastrerede hanhunde og hanhunde med abnormt udviklede og fejlagtigt placerede testikler.
b) Drægtige tæver 35 dage/5 uger efter 1. parring og tæver med hvalpe under otte uger.
c) Løbske tæver.

Bedømmelsesgrundlag

Dommeren skal lægge særlig vægt på hundens jagtlyst, søgsmønsteret, dens evne til at finde og tage stand for vildt, fart, stil og apportering. I den samlede vurdering indgår endvidere rejsning af fugl, opførsel over for lettende fugle, over for hårvildt og ved skud, sekundering, lydighed, udholdenhed, vilje til samarbejde/kontakt med føreren og dressur i almindelighed. Hundens stil må kun tillægges en vis betydning.
Helhedsindtrykket skal være bestemmende for resultatet. Tilfældigt begåede fejl bør ikke tillægges for stor betydning for bedømmelse af hundens dagspræstation.

- Søget

Prøven skal tilrettelægges således, at hundene så vidt muligt afprøves i god vind. Mindst ét slip skal afvikles i modvind.
Søget skal være energisk, udholdende, arealdækkende og bør anlægges under hensyntagen til vind og terræn i en i forhold hertil passende fart. Intet fuglevildt bør forbigås på det anviste terræn. I åbent terræn skal søget forgå i galop. Søgets tilrettelæggelse skal vurderes nøje, og det korrekt anlagte søg bør vægtes højt. Det dårlige søg – hvad enten der er tale om et alt for åbent søg, søg lagt bag føreren, eller stiksøg – bedømmes strengt. Selv om hundens øvrige kvaliteter er helt i top, kan en hund med et dårligt søg ikke tildeles 1. præmie, uanset fugletagninger.
Stiksøgeren, der opnår stand langt fremme, får som udgangspunkt lov til at blive stående, indtil dommeren, føreren, makkerhunden og dennes fører når op i nærheden af den stående hund, så makkerhunden, der stadig er i søg, enten kan få mulighed for at vise sekundering eller blive dækket af. Det pointeres imidlertid, at det i det konkrete tilfælde er dommerens afgørelse, om stiksøgerens stand skal afvikles som ovenfor beskrevet, om den skal afvikles straks, eller om stiksøgeren skal trækkes væk fra sin stand og kobles. Stand udenfor anvist terræn accepteres ikke.

- Stil og aktion

En god stil omfatter en elegant galop med tilpasset hovedføring, livlige halebevægelser og stående, stram stand. Liggende stand er uønsket. I sin kritik skal dommeren bruge en af følgende karakterer i sin beskrivelse af stilen:

  • Fortrinlig: Alt i orden
  • Smuk: Alt iorden med få undtagelser, som beskrives.
  • God: De enkelte dele beskrives.
  • Acceptabel: De enkelte dele beskrives.

I den samlede bedømmelse tillægges stilen kun en vis betydning.

- Letførlighed
Hunden skal føres uden vedholdende, højlydte kommandoord eller fløjtesignaler. Den skal holde god kontakt med føreren og villigt adlyde dennes tegn og signaler.

- Fuglebehandling

Stand

En hund skal selvstændigt tage stand, og må fx ikke fløjtes i stand. Stand kan meldes af føreren, men det er dommeren, der afgør standens værdi. Hunden skal ”sætte” fuglen, tage stand og holde standen, indtil føreren efter dommerens tilladelse giver den ordre til at rejse fuglen. 

Rejsning

På kommando skal hunden villigt, selvstændigt og præcist rejse sin fugl. Træg rejsning skal bedømmes strengt. Dommerens opmærksomhed skal i høj grad være rettet mod hundens måde at rejse sin fugl på. Villig rejsning betyder, at hunden går villigt frem på ordre, og at fuglen rejses uden nogen hjælp fra føreren. Råben, klappen i hænderne, stampen i jorden o.l. skal i alle klasser bedømmes strengt.
Præcis rejsning betyder, at hunden går direkte på fuglen, men dommeren må være opmærksom på, at hunden i skrub og især i roer og lignende jorddækkende afgrøder skal have en vis margin m.h.t. præcision. Det kan være umuligt for dommeren at se, om hunden følger korrekt op, hvilket godt kan være tilfældet, selvom fuglen fx letter et par meter til siden.
I de situationer, hvor fuglen letter, uden at hunden har vist rejsning, kan dommeren skønne, at der foreligger en jagtbar situation. En sådan situation kan, med en påfølgende skudtest, og hvor øvrige kvaliteter er i orden, række til en 2. præmie.
Undertiden sker det, at en fugl ikke vil lette, når hunden på rejseordre går frem. Hunden gør så dét, der forventes af den, den tager fuglen og bringer den til føreren. I dette tilfælde lader dommeren hundeføreren lægge hunden af, og der skydes over den. Såfremt den er rolig, er det forsvarligt at tildele den 1. præmie, dog betinget af, at den i øvrigt opfylder alle andre krav til en 1. præmie.

Ro i opflugt og skud

I opflugt og skud skal hunden forholde sig rolig. Ro i opflugt og skud kan påvirkes af, hvor hårdt hunden rejser sin fugl. Dommeren skal være opmærksom på, om hunden vil prelle, eller om den blot bruger et par skridt til at komme i ro.
Under en hunds stand, avancering, rejsning, når fuglen letter og under skudafgivelse, skal føreren holde sig bag hunden og må ikke berøre den.

- Sekundering
Sekundering er ikke noget krav, men vurderes positivt. Det er tilladt føreren diskret at støtte hunden. Det skal her bemærkes, at dommeren skal diskvalificere en hund, der stjæler eller groft forstyrrer makkers stand.

- Apportering
Spontan apportering af skeletdele eller skadet/dødfundet vildt er positivt og bør bemærkes.

- Færdigbedømt
Hundenes prøvetid kan variere. Dommeren vil tilstræbe, at en hund får mulighed for at vise, hvad den kan præstere. Dommeren afgør, hvornår en hund er færdigbedømt. Afprøvningen af en hund bør stoppes, når hunden ikke længere kan opnå præmiering eller ikke yderligere kan forbedre sin præmiegrad, uanset hvad den senere måtte præstere.

Præmiering

I åbenklasse anvendes kvalitetsbedømmelse: ”1. præmie”, ”2. præmie”, ”3. præmie” og ”ingen præmie”. En hund, der ikke har haft chance for fugl, og hvis præstation i øvrigt har berettiget en 1. præmie, tildeles betegnelsen ”ikke for fugl” (IFF).
For at kunne præmieres, skal hunden have vist selvstændig stand, der fører til, en efter dommerens skøn, jagtbar situation for føreren, og dommeren skal have afgivet skud over hunden. Kun stand for agerhøne, fasan og skovsneppe kan indgå i præmieringen, men stand for andet vildt vurderes positivt. Desuden skal hunden have vist acceptabelt søg, fart, stil og samarbejde med føreren. Tilfældigt begåede fejl bør ikke tillægges for stor betydning.

1. præmie kan tildeles en hund, der har ydet en i princippet fejlfri præstation, har vist ønsket kvalitet i de ovenfor anførte discipliner, samt

  • være afprøvet min. 2 slip, heraf min. 1 slip af ca. 20 minutters varighed
  • være afprøvet på åben mark
  • have vist selvstændig stand førende til, en efter dommerens skøn, jagtbar situation
  • have vist rejsning af fugl på kommando

Arbejdet har stor jagtlig værdi

2. præmie tildeles den hund, der på enkelte discipliner har udvist mangler. Arbejdet har god jagtlig værdi.

3. præmie tildeles en hund der på flere punkter har udvist mangler. Arbejdet har nogen jagtlig værdi.

Praktiske bestemmelser i marken

Det er dommerens ansvar – i samarbejde med terrænlederen – at det disponible terræn udnyttes bedst muligt. For hvert slip angives for hundeførerne søgets retning og grænser. Dommeren skal pålægge førerne ikke at gå for hurtigt frem i terrænet og at de skal holde kontakt med dommeren.
Hundene skal afprøves parvis. Kontinentale og engelske hunde må ikke danne par. Lodtrækningsnumrene angiver startrækkefølgen i 1. slip. Rækkefølgen må kun brydes af tvingende grunde f.eks. dobbeltføring. I så tilfælde udtages hunden med næste lodtrækningsnummer. Når alle hunde har været afprøvet, kan dommeren uden hensyn til startrækkefølgen foretage supplerende afprøvning, indtil alle hunde er færdigbedømt.
For hunde, der er til afprøvning, kan dommeren forlange ethvert halsbånd, som skønnes at have en dressurmæssig effekt, aftaget. Føreren kan forlange, at hans/hendes hund må bære et smalt ”rendehalsbånd” i metal eller læder forsynet med hundetegn eller tilsvarende identifikation. Dommeren og hundeføreren kan aftale, at en hund skal bære et farvet markeringshalsbånd, for at dommeren kan skelne to hunde i slip fra hinanden.
Det er tilladt hunde under afprøvning at bære et etlags markeringsdækken, defineret ved at være dækkende fra midt på halsen og ned før hofterne, samt på siden ned til, hvor ribbenene slutter. Dommeren kan forlange et markeringsdækken taget af.
Hundeførere må ikke bære stok, dressurpisk eller lign. Dog kan dommeren tillade dårligt gående hundeførere at bruge stok, men i så fald skal denne anvendes, så hundene ikke påvirkes eller generes.
Afstraffelse af hunde må ikke finde sted under prøven.
Dommeren kan undtagelsesvis tillade, at en hund under prøven skifter fører.
En hund må ikke trækkes tilbage fra prøven uden tilladelse fra dommeren, som i kritikken skal anføre årsagen hertil.
Når en hund har stand, skal makkerhunden være løs og må ikke kobles, før dommeren giver tilladelse hertil.
Ved koblingsordre skal hundene kaldes ind. Bedømmelsen er først afsluttet, når en hund er koblet.
Hvis en hund forsvinder fra det anviste terræn, mens den afprøves, bør makkerhunden kun afprøves alene i kort tid. En hund, der forsvinder fra anvist terræn, kan eventuelt efter dommerens skøn afprøves senere.

Føreren

Det forventes, at man som prøvedeltager opfører sig korrekt; herunder følger prøvelederens, dommerens og terrænlederens anvisninger. Hvis en prøvedeltager overtræder gældende regler og ordensforskrifter, modarbejder den prøvearrangerende organisations eller specialklubs interesser eller optræder utilbørligt, kan prøvelederen bortvise den pågældende fra prøven. Indberetning skal ske inden otte dage til organisationen/specialklubben, som beslutter, om sagen bør indbringes for DJU.
DJU kan nægte en dansk eller udenlandsk hundefører at stille på prøver arrangeret af DJU, organisationer, som DJU samarbejder med, eller af samarbejdende special-klubber, såfremt den pågældende i et andet land er blevet udelukket fra deltagelse i prøver der. En sådan udelukkelse fra prøver her i landet kan ikke ske for et længere tidsrum end fastsat i den udenlandske afgørelse.
For skader forvoldt af hunde har ejeren/føreren ansvar i henhold til den almindelige lovgivning. Hunde, der deltager på prøver, skal derfor være behørigt ansvarsforsikrede.

En fører skal udelukkes fra prøven:
- hvis givne anvisninger under prøveforløbet ikke efterkommes.

En fører kan udelukkes fra prøven:
- hvis føreren trods henstilling fra dommeren fortsætter overdreven brug af fløjte og tilråb, samt anden utilbørlig optræden.

En bortvist deltager fortaber tilmeldingsgebyret.

Dommeren

Inden for rammerne af DJU’s Regelsæt dømmer dommeren efter sit frie skøn.
Dommerens afgørelse er endelig og inappellabel.
Dommeren bestemmer prøvetidens længde for den enkelte hund.
Efter første slip gives en kort mundtlig kritik.
Dommeren afgør om skud skal afgives.

Dommeren skal diskvalificere en hund:

- hvis den viser udpræget mangel på jagtlyst, er skudræd, vildtsky, udpræget nervøs
- hvis den er aggressiv over for andre hunde eller mennesker. I så tilfælde skal dette noteres på præmielisten.
- hvis den forfølger og angriber husdyr. Tages et husdyr fx i rejsningen (hunden har fået ordre til at gå frem) eller under lignende uafvendelige forhold, bør hunden dog ikke diskvalificeres. - hvis den søger med vedvarende halsen, og hvis den viser vedvarende halesøg.
- hvis føreren ikke holder sig bag hunden eller berører hunden under afvikling af en situation. - En hund, der nægter at rejse sin fugl.

Dommeren kan diskvalificere en hund:

- hvis den ikke respekterer kommando eller fløjte.
- hvis hunden gentagne gange stiksøger.
- i andre tilfælde efter dommerens skøn.

Vil du vide mere om dommerhvervet se her. (Adm.Kap.6)

Prøveleder

Organisationerne eller specialklubberne udpeger en prøveleder, som er prøvens øverste administrative myndighed, og eventuelle uklarheder omkring prøven skal afklares med denne. Vil du vide mere om prøvelederens opgaver se her. (Adm.Kap.5)
Ønsker en prøvedeltager at klage over en prøves afvikling eller bedømmelse, skal vedkommende på prøvedagen og inden prøven forlades indgive en skriftlig klage med en kort angivelse af klagens indhold til prøvelederen. Prøvelederen indsender senest dagen efter prøven den skriftlige klage til DJU. Senest 8 dage efter prøven skal klageren indbetale et af DJU fastsat gebyr til DJU’s sekretariat, ellers afvises klagen. Klageren har i samme tidsrum mulighed for at sende en uddybning af klagen til DJU’s sekretariat.
Det skal understreges, at prøvelederen under selve prøven har beføjelse til at foretage en mere uformel form for klagebehandling dvs. bilæggelse af stridigheder.
Prøvelederen kan bortvise en deltager fra prøven, hvis ordensreglerne overtrædes, eller den arrangerende organisations interesser modarbejdes. I tilfælde af bortvisning skal prøvelederen foretage indberetning til den arrangerende organisation. Prøvelederen har ikke en selvstændig bemyndigelse til at bringe egentlige sanktioner i anvendelse, bortset fra som ovenfor nævnt adgangen til at bortvise en prøvedeltager. Bemyndigelse hertil har alene DJU.

Før indgivelsen af en klage, bør man orientere sig omkring:

- Kapitel 2. Administrative bestemmelser her (Adm.Kap.2)
- DJU’s sanktioner og procedureregler i disciplinærsager her.

 

© 2019 DJURegler.dk.