FMR

Her kan du finde Fælles Markprøveregler, lige til at downloade og printe ud.

Klik her

Instruktion for skytter og terrænledere på markprøver, hvor der fældes fugl

Formål

Formålet med denne instruktion er at skabe de bedste muligheder for, at der kan fældes fugl i alle situationer, hvor en hund har stand.

Skytterne

Prøvearrangørerne bør kun benytte skytter, der er rutinerede og vant til at jage med en stående hund.

Skytternes placering

Når en situation skal afvikles, placerer skytterne sig i den jagtmæssigt mest hensigtsmæssige afstand i forhold til hunden klar til skud-afgivelse. Ved en hensigtsmæssig afstand forstås, at skytterne placerer sig i et område, der ligger 10-12 meter ude til siderne på hver sin side af den stående hund og med frit skud i forhold til hund og fører. Skytterne skal til enhver tid holde sig orienteret om, hvor øvrige hundeførere og publikum befinder sig i marken.

Skytterne skal følge med frem ved hundens avancering, klar til at afgive skud.

I øvrigt kan placering af skytterne med fordel aftales med dommeren, medens disse går frem mod den stående hund, specielt hvis særlige terrænforhold e.l. gør sig gældende.

Hvis hunden har stand ved et levende hegn el. lign., afgør dommeren, hvor skytterne skal placere sig.  Hvis en skytte skal gennem et levende hegn, skal det ske så langt væk fra den stående hund, at skytten ikke laver uro, og derved får fuglen på vingerne.

Fældning af fugl

Ofte orienterer dommeren på forhånd skytten om, at hundeføreren må lade sin hund rejse fuglen, når dommeren har godkendt standen, og skytterne er på plads. Hvis dommeren skønner, at avanceringen fx er for upræcis el. lign., og situationen derfor ikke godtages, råber han fx ”Nej”, og fuglen må ikke fældes. Siger dommeren intet, har han godkendt situationen, og fuglen skal fældes. (Denne aftale er at foretrække for den modsatte, hvor dommeren råber ”Skyd”, hvis fuglen må fældes).

En anden måde at administrere dette forløb på er, at dommeren på forhånd har instrueret hundefører og skytter om, at dommeren skal give tegn til hundeføreren om, at situation kan afvikles. Først da må hunden rejse sin fugl. Også her råber dommeren ”Nej”, hvis fuglen ikke må fældes.

Det pointeres, at det alene er dommeren, der kan godkende situationen. Det kan således ik-ke overlades til skytterne at give tegn til hun-deføreren om, at fuglen kan rejses.

I hver enkelt situation bør der kun fældes én fugl. Det bør tilstræbes, at en fugl ikke fældes umiddelbart foran hunden.

Skytterne skal i øvrigt iagttage almindelige sikkerhedsregler i forbindelse med fældning af flyvende vildt. Når der ikke er meldt stand, går skytterne med knækket gevær.

Terrænlederen

Terrænlederen har ansvaret for de øvrige hundeføreres og publikums færden i terrænet,

således at de hunde, der er til afprøvning, ikke forstyrres. Terrænlederen påser også at publikum ikke færdes på marker med afgrøder, der skal beskyttes. Endelig har terrænlederen ansvar for, at øvrige hundeførere og publikum af sikkerhedshensyn hele tiden færdes samlet i terrænet.

Hvis terrænlederen konstaterer, at de tilstedeværende ikke længere befinder sig i anvist område og derved kan være i fare i en evt. skudsituation, har han pligt til at gribe ind. Er det nødvendigt at stoppe prøven, indtil problemet er løst, har han ret til dette.

Hvis den ene af skytterne tillige er terrænleder, skal han sikre sig, at hans anvisninger er forstået, inden slippet startes.

Terrænlederen bør – efter at ovennævnte hensyn til sikkerhed og afgrøder er iagttaget – tillige tage hensyn til, at øvrige hundeførere og publikum i videst muligt omfang bør kunne følge prøvens afvikling.

Terrænlederen kan bruge publikum som stop-klappere op imod en skov eller remise.

Dansk Jagthunde Udvalg

Januar 2004

 

© 2019 DJURegler.dk.