FMR

Her kan du finde Fælles Markprøveregler, lige til at downloade og printe ud.

Klik her

Sanktioner og procedureregler i disciplinærsager

DJU’s sanktioner og procedureregler i disciplinærsager

(Bilag til FMR § 4)

Indledning

I forbindelse med 1997-revisionen af FMR besluttede DJU, at der i FMR – nærmere be-tegnet i FMR § 4 – skal henvises til den eksisterende fremstilling om disciplinærsager i DJU regi. Denne henvisning skal tjene det formål, at ingen brugere af FMR længere skal kunne være i tvivl om eksistensen af DJU’s absolutte bemyndigelse til at træffe afgørelse i disciplinærsager, der henhører under DJU, og til at træffe de nødvendige disciplinære foranstaltninger.

Nærværende fremstilling er et koncentrat af den eksisterende ”Redegørelse for disciplinære foranstaltninger, klagesager m.v. i Dansk Jagthunde Udvalg” af 18. juli 1997 indeholdende de ændringer i klageproceduren beskrevet i FMR § 3, stk. 3, som er vedtaget af DJU den 1. februar 2010.

Kapitel I. Gældende bestemmelser om disciplinære foranstaltninger i DJU’s vedtægter og i FMR

DJU’s vedtægter

DJU’s vedtægter fastslår i afsnit 10, at DJU som øverste klageinstans inden for dansk jagthundesport træffer afgørelser og idømmer disciplinære foranstaltninger af enhver art.

En positiv regel om godkendelse af dommere findes i samme afsnit. Det fremgår her, at DJU uddanner og godkender dommere til at dømme de af DJU anerkendte prøver. Det følger heraf, at DJU omvendt kan foranledige en dommerautorisation tilbagekaldt. I selve autorisationsbrevet fra DJU har det siden januar 1992 bl.a. udtrykkeligt været anført, at DJU til enhver tid kan tilbagekalde en autorisation. Selv om autorisationsbrevet udgår fra DJU, er det dog formelt DKK, der autoriserer dommere og evt. tilbagekalder disses autorisation.

På baggrund af DJU’s vedtægter og FMR samt den omstændighed, at disciplinærsager i DJU regi er unddraget DKK’s disciplinærnævns kompetence ifølge særskilt aftale mellem DJU og DKK, kan det fastslås, at DJU i sit regi besidder den lovgivende, dømmende og udøvende magt i klagesager af enhver art.

  1. FMR

Kapitel 2 i FMR indeholder regler om DJU’s kompetence samt administrative regler om klagesager, Kapitel 7 regler om prøvelederens kompetence, Kapitel 8 om dommerens kompetence.

I Kapitel 2 anføres det, at DJU administrerer og fortolker FMR (§ 3, stk. 1). Prøvedeltagernes, herunder også dommeres og andres klager/indberetninger vedr. prøvens afholdelse indgives til DJU (§ 3, stk. 4), der også kan modtage indberetning fra den prøvearrangerende organisation vedr. evt. bortviste prøvedeltagere (§ 3, stk. 4), i praksis når sagen ikke har kunnet sluttes i mindelighed. Den indklagede skal have lejlighed til skriftligt at udtale sig, inden DJU træffer endelig afgørelse i sagen.

Kapitel 7 anfører om prøvelederen, at denne er prøvens øverste administrative myndighed (§ 14). Prøvelederen kan bortvise en deltager fra prøven, hvis ordensreglerne overtrædes eller den arrangerende organisations interesser modarbejdes (§ 3, stk. 4). I tilfælde af bortvisning skal prøvelede-ren foretage indberetning til den arrangerende organisation (§ 3, stk. 4). Endvidere har prøvelederen under selve prøven beføjelse til at foretage en mere uformel form for klagebehandling, dvs. bilæggelse af stridigheder (§ 3, stk. 3), men en selvstændig bemyndigelse til at bringe egentlige sanktioner i anvendelse - bortset fra som ovenfor nævnt adgangen til at bortvise en prøvedeltager (§ 3, stk. 4) – har prøvelederen ikke. Bemyndigelse hertil har alene DJU.

Kapitel 8 angiver dommerens pligt til at udelukke en fører fra prøven, hvis domme-rens anvisninger ikke efterkommes (§ 19, stk. 1) samt dommerens ret til i en nærmere angivet situation, førerens overdrevne brug af fløjte og tilråb (§ 19, stk. 2), at udelukke føreren, hvis dommerens henstilling om at ophøre hermed ikke følges. Det følger af indholdet af de to nævnte bestemmelser, at dommeren i en § 19, stk. 1–situation skal indberette forholdet til DJU, medens dette ikke er tilfældet i en § 19, stk. 2-situation. Forskellen beror på, at stk. 1 er så bredt affattet, at en hel række af forskelligartede overtrædelser fra en førers side kan rammes af denne bestemmelse, medens stk. 2. vedrører førerens måde at føre sin hund på.

I tilknytning til FMR skal det nævnes, at deltagere på prøver tilmelder sig disse enten via Hundeweb eller på den autoriserede til-meldingsblanket. Ved begge former for tilmeldinger bekræfter man, at hunden tilmeldes i henhold til arrangørens prøveregler. Denne udformning giver sammen med vedtægter og DUV’s kommissorium DJU en uindskrænket hjemmel til at anvende de sanktioner og den procedure, som måtte blive besluttet af bestyrelsen. Kapitel II. De enkelte sanktioner i DJU regi og den berørte personkreds

Kapitel II. De enkelte sanktioner i DJU regi og den berørte personkreds

  1. Sanktionsformerne

Der findes intetsteds en udtømmende angi-velse af de forskellige sanktioner, men anvendelsen af de nedennævnte sanktionstyper beror – bortset fra sanktionen udelukkelse – hovedsagelig på en mangeårig kutyme i DJU og på, hvad der i forenings-regi er sædvan-ligt.

De sanktioner, DJU kan bringe i anven-delse, er: Henstilling, misbilligelse, advarsel, bortvisning, udelukkelse, fratagelse af dommerautorisation og for dommeraspiranter og -elever afbrydelse af uddannelse. Henstilling (også kaldet påtale), misbilligelse og advarsel vil blive anvendt hyppigst med henstillingen som den mildeste sanktion overhovedet.

  1. Personkredsen

Sammenfattende vil sanktionerne i praksis kunne bringes i anvendelse over for den i nedenstående skema anførte personkreds:

Henstilling/Misbilligelse/Advarsel

 Bortvisning

Udelukkelse

 Fratagelse af aut./Afbrydelse af udd.

tilskuere

prøvedeltagere

prøveledere

terrænledere

skytter

dommere

dommeraspiranter /dommerelever

tilskuere

prøvedeltagere

 

terrænledere

skytter

prøvedeltagere

dommere

dommeraspiranter/dommerelever

 

  1. De enkelte sanktioners indhold

Sanktionen henstilling er som anført DJU’s mildeste sanktion, som må formodes at blive anvendt i de fleste disciplinærsager, hvor overtrædelsen, der påtales, er af mindre alvorlig karakter, og hvor DJU blot vil markere, at der foreligger en overtrædelse. Også i tilfælde, hvor beviset for en overtrædelse, som ville have medført en strengere sankti-on, er svagt, vil sanktionen henstilling være hensigtsmæssig.

Misbilligelse går en smule videre end henstillingen, ved at misbilligelsen indeholder et element af afstandtagen fra DJU’s side over for den begåede forseelse.

Advarsel kan af DJU anvendes i en lang række tilfælde af mindre disciplinære forseelser, hvor det findes påkrævet ved advarslen at meddele den pågældende, at gentagelsestilfælde vil medføre strengere sanktioner.

Bortvisning, foranstaltet af prøvelederen på en prøve, anvendes over for alvorligere forseelser specielt i de tilfælde, hvor fore-skrevne ordensregler eller anvisninger overtrædes forsætligt, eller hvor den arrangerende organisations interesser groft modarbejdes, jf. FMR § 3, stk. 4.

Udelukkelse (eksklusion) fra deltagelse på anerkendte prøver kan ske for en bestemt periode eller for bestandig, jf. FMR § 4. For-seelser, der fører til udelukkelse, strækker sig fra fx ulovlig træning af hund på anden mands terræn, uberettigede/chikanøse klager over dommere, til overtrædelse af FMR, jagtlovgivningen og af dyreværnsloven.

Fratagelse af dommerautorisation kan ske for et bestemt tidsrum eller for bestandig. Grundlaget herfor kan være egentlig pligtforsømmelse, overtrædelse af FMR, jagt og/eller dyreværnslovgivningen, eller at dommeren begår forseelser, der ned-sætter ham/hende så meget i almindeligt om-dømme, at DJU skønner, at DJU’s interesser ikke mere af den pågældende varetages for-svarligt. De anførte eksempler, der ikke er udtømmende, gælder tilsvarende, hvor der sker afbrydelse af uddannelse for dommer-aspiranter og dommerelever .

Kapitel III.  Proceduren i klagesager

  1. Betegnelsen klagesager er en fællesbetegnelse for både almindelige klager, fx fra en prøvedeltager mod en prøveleder eller en dommer, og indberetninger, fx fra prøvelederen eller dommeren mod en prøvedeltager. 
  1. De egentlige kompetenceregler findes for DJU’s vedkommende i FMR § 4, for prøvelederens vedkommende i § 3, stk. 4, jf. § 14, h). For dommerens vedkommende findes den væsentligste kompetenceregel i § 17 om det frie skøn og i øvrigt i §§ 18 og 19. Hjemmelen for at DJU kan frakende en dommer hans/hendes autorisation, kan modsætningsvis udledes af DJU’s vedtægter, afsnit 10. Hjemmelen fremgår endvidere direkte af ordlyden af selve dommerautorisationen. 
  1. En typisk klagesag vil blive indledt med fx en prøvedeltagers indgivelse af skriftlig klage over prøvens afvikling eller bedømmelse til DJU’s sekretariat. Klagen kan indgives pr. brev eller mail og skal være modtaget af sekretariatet senest otte dage efter, at prøven er afholdt (FMR § 3, stk. 3). For sen indgivelse af klage eller manglende betaling af klagegebyr inden otte dage efter, at prøven er afholdt, medfører afvisning af klagen. Får klageren ikke medhold, fortabes klage-gebyret.

Prøvelederen vil på prøvedagen som oftest have søgt sagen løst i mindelighed (FMR § 3, stk. 3).

Opstår en klagesag ved, at prøvelederen bortviser en deltager, foranlediger prøvelede-ren sagen indberettet til den arrangerende organisation (FMR § 3, stk. 4). Her vil mindre sager blive søgt forligt ved den pågældende bestyrelses foranstaltning, medens sager af mere kompliceret indhold og sager, hvor sanktioner med sandsynlighed kan blive aktuelle, vil blive indberettet til DJU.

Når en klage eller indberetning modtages i DJU’s sekretariat, oversendes sagen til DUV, der på DJU’s vegne forestår behandlingen af klagesagen. Der indhentes skriftlig udtalelse fra den, klagen er rejst imod. Når sagens parter har udtalt sig, hvilket kan medføre flere indlæg fra parterne, når evt. udtalelser fra andre er indhentet, og et evt. møde med indklagede har været afholdt, udarbejder DUV en indstilling til DJU’s bestyrelse, som herefter træffer den endelige beslutning i sagen, herunder om sanktionsvalget.

Klager, der umiddelbart findes at være uberettigede, eller klager over en dommers bedømmelse, som vedrører dommerens frie skøn (FMR § 17, stk. 1), vil som hovedregel blive afvist.

Dommerens afgørelse inden for rammerne af FMR er endelig og inappellabel (§ 17, stk. 1), hvilket fx. vil sige, at en af dommeren tildelt præmiegrad står ved magt. Dette princip er etableret for at skabe autoritet og ro omkring dommernes afgørelser. Men det forekommer naturligvis, at DUV ikke er enig med en dommer i hans/hendes afgørelse. I så tilfælde påtaler DUV sagen over for dommeren, men præmiegraden vil som udgangspunkt ikke blive ændret, medmindre der foreligger egentlige overtrædelser af FMR.

For at give jagthundesportskredse indblik i DJU’s afgørelser i klagesager har DJU’s bestyrelse truffet beslutning om, at alle trufne afgørelser i klagesager af enhver art offentliggøres i ”Jagthunden”.

  1. Det vil af fremstillingen ses, at DJU i forbindelse med proceduren i klagesager i det omfang, det er muligt, har etableret det fra den almindelig retspleje kendte og helt grundlæggende retssikkerhedsprincip, det kontradiktoriske princip, dvs. at sagens parter, specielt indklagede, skal have mulighed for dels at have fuldt indseende med sagens akter dels at have ret til at svare på de anklager, der er rejst mod ham/hende.

 

2010 Peter Strøbech med senere ændringer.

© 2019 DJURegler.dk.